GOTS & GRS

Global Organic Textile Standard (GOTS) er en anerkendt, verdensomspændende standard for forarbejdning af økologiske fibre. GOTS-certificerede fabrikker opfylder høje standarder for miljømæssige og sociale forhold, som underbygges af uafhængige certificeringer af hele forsyningskæden. GOTS dækker forarbejdning, produktion, emballage, mærkning, handel og distribution af materiale, der skal indeholde mindst 70% økologiske fibre. 
Læs mere om GOTS her
 
Global Recycled Standard (GRS) er en frivillig produktstandard designet til at spore og bekræfte tilstedeværelsen af genanvendte materialer i slutprodukter. GRS-standarden gælder for hele forsyningskæden og omfatter sporbarhed, økologiske principper, sociale kriterier og kemisk indhold bakket op af uafhængig tredjepartscertificering. GRS certificerede fabrikker opfylder således GRS-mærkets krav til forarbejdning, produktion, emballage, mærkning, handel og distribution af produkter, der skal indeholde mindst 20% genanvendt materiale. 
Læs mere om GRS-certificerede fabrikker her
I BLANCHE bruger vi GOTS- og GRS-mærkede fabrikker til produktion af økologisk bomuld, genanvendt nylon og genanvendt polyester.
På den måde sikrer vi, at vores samarbejdspartnere lever op til høje, internationalt anerkendte standarder og dermed, at vores produkter bliver produceret så ansvarligt som muligt.